– Er altid det sværeste, har jeg ret? Ja.

Nå men, hej for det første! Jeg hedder Mette, og jeg er så ny som man kan blive indenfor ‘Blogging’, men man skal jo starte et sted.

Jeg tænkte, jeg ville begynde at blogge hovedsageligt for mig selv, men også for jer (forhåbentligt fremtidige læsere), fordi jeg er på en interessant rejse, hvor jeg er godt på vej til at finde mig selv, finde ud af hvem jeg er, og hvad jeg skal med mit liv, og dét at blogge tænkte jeg ville være en god måde at holde styr på det hele på. Og hvis jeg på nogen måde kunne hjælpe andre på deres rejse, ville det være endnu en grund til at dele ‘mit liv’ så at sige.

Men det her skal ikke være en lang og forvirrende introduktion om mig, så jeg vil komme til sagen!

Jeg elsker at male, en hobby jeg har fundet for nyligt faktisk. Derudover elsker jeg personlig pleje, både i form af motion, kost og forskellige plejende produkter. Makeup er for mig også en vigtig del af mit liv, da jeg føler, at når man føler sig godt tilpas med sig selv, yder man sit bedste i alle situationer. Det har for mig også været en vigtig lektion i at finde ud af, hvem jeg er som person.

Så det I nok kan forvente fra den her blog, er nok alt fra:

  • Reviews
  • Opskrifter
  • Malerier lavet mig
  • Store dele af min dagligdag
  • Og generelt bare opskriften på mit livs eliksir! 😉

Jeg er kort fortalt en kreativ, forvirret og livsnydende pige, som vil dele sin hverdag med en masse rare mennesker!

Så følg med?

– Mette